Søredning - VFK har ansvaret!
Af Lise Mortensen Høy, redaktør, Søfartens Ledere

Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) er den danske søredningscentral og leder søredningsarbejdet i Danmark.
Tidligere blev denne tjeneste benævnt Søværnets Operative Kommando (SOK).

Hvem skal redde folk i nød på havet?
Hvem skal komme med en trosse og en dunk diesel til sejlere, der er kommet uheldigt af sted?
Og hvem skal bugsere en båd i havn, hvis den ikke kan sejle selv?
Disse spørgsmål bliver mere og mere aktuelle i takt med, at der i de seneste år er opstået flere 'søredningstjenester' rundt i de danske havne. Dels er der dansk Søredningsselskab, der med base i Helsingør har som erklæret mål at starte søredningsstationer over hele landet. Dels er der private firmaer, foreløbigt "Gilleleje Søredning" i Gilleleje og "DanRescue" i Aabenrå, der også tilbyder deres assistance til nødstedte sejlere. Tjenester, der direkte opgiver i deres materiale, at en af deres opgaver - ud over assistance ved motorstop, knækket mast etc. - er 'søredning', og som i nogle tilfælde bliver kaldt op af Lyngby Radio eller marinedistriktet, når der er en nødsituation i deres område.
Endelig har en række sejlklubber modtaget en redningsbåd fra Trygfonden, ligesom rigtig mange sejlklubber har et fartøjsberedskab.

Professionelle enheder
Vi har spurgt Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) om, hvor disse tjenester hører hjemme i VFK's billede af det operative søredningsberedskab i danske farvande? - VFK er den danske fly- og søredningscentral (også kaldet Joint Rescue Coordination Center (JRCC)) og leder og koordinerer bl.a. søredningsarbejdet, forklarer kommandørkaptajn Stefan Andersen, der er chef for Overvågnings- og Beredskabsafdelingen i VFK.
Hvis der kommer et alarmopkald over VHF kanal 16 eller 112 på mobiltelefonen, er proceduren, at VFK sender de professionelle enheder - skibe i området og evt. en helikopter - af sted til det nødstedte skib. - Der ud over ser vi på, hvem der ellers er i området. Og hvis det viser sig, at der ligger en privat søredningsstation tæt på det nødstedte skib, og vi bedømmer, at de kan gøre en forskel i situationen, alarmerer vi dem, forklarer Stefan Andersen: - Det er naturligvis vores opgave at bruge alle de ressourcer, der er til rådighed, når det gælder om at redde menneskeliv. Men da der er tale om private selskaber, er de jo ikke forpligtede til at rykke ud eller til at overholde den udrykningstid, som de angiver at have. Selv om de siger, at de kan være ude på havet på 20 minutter; kan vi ikke jo ikke vide, om de overholder det, og om det også gælder lige præcis den dag, hvor vi har brug for dem. Derfor kan vi ikke afvente 20 minutter - og så måske få en melding om, at de ikke kan sejle ud i dag, og derfor sender vi altid vores egne enheder af sted. Og vi flyver hellere en gang for meget end en gang for lidt! - Hvis vores helikopter får at vide, at det lokale søredningsselskab har klaret situationen, er det fast procedure, at enheden ikke vender om, før situationen er helt løst.

Supplement
Stefan Andersen understreger, at det danske søredningsberedskab ikke er dimensioneret efter, at der er private aktører, der byder sig ind med både og mandskab. - Vi ser dem som et supplement, siger Stefan Andersen, og tilføjer, at det naturligvis er prisværdigt, når frivillige bruger deres tid på søredningsopgaver: - Men der er foreløbig tale om nogle ganske få private søredningsstationer med én båd og med en aktionsradius på omkring ti sømil. Så i forhold til det samlede farvandsområde, som VFK opererer i, dækker de private søredningstjenester en meget meget lille del af området.

Væsentlige aktører i det danske søredningsberedskab:
Søværnet
Marinehjemmeværnet
Fiskeridirektoratet
Flyvevåbenets redningshelikoptere
Beredskabsstyrelsen
Kommunale beredskaber
Enkelte private aktører
Søfartsstyrelsen

VFK bugserer ikke
Nu er de fleste problemer til søs jo heldigvis ikke nødsituationer sådan at forstået, at der er fare for menneskeliv. De allerfleste opkald efter hjælp handler om en trosse i skruen, en dieseltank, der er løbet tør eller en mast, der er knækket. Og her er der grund til at skelne meget klart. VFK har udelukkende ansvar for redning af menneskeliv og assistance til syge og tilskadekomne. - Når det drejer sig om materiel - altså både, der skal bugseres, motorer, der er gået i stå og master der er knækket, er vores rolle mere formidlende, understreger Stefan Andersen: - Der er jo bugserselskaber, der arbejder med den form for assistance, og VFK må naturligvis ikke drive konkurrenceforvridende virksomhed.

Det frie marked
Til gengæld har Lyngby Radio og marinedistrikterne en liste over fx sejlklubbernes fartøjsberedskab, fiskere, havneansatte og fx bugserselskaber, der kan træde til med en dunk diesel, en slæbetrosse eller andet, der kan løse situationen. - Men her er Lyngby Radio eller marinedistriktet udelukkende formidlere af kontakten til nogen, der kan hjælpe. Og det skal understreges, at de principielt kun gør det, fordi der ikke er andre i Danmark, der tager sig af den opgave, forklarer Stefan Andersen. Det betyder for det første, at Lyngby Radio/marinedistriktet eller havnen som formidlere ikke har noget ansvar for, at det skib, der kommer ud, rent faktisk kan løse opgaven - eller har deres forsikring i orden. Og for det andet er spørgsmålet om betaling helt op til, hvilken aftale parterne træffer med hinanden. For mens søredning - forstået som redning af menneskeliv og assistance til syge og tilskadekomne - altid er gratis; hører bjærgning af materiel til 'på det frie marked', her er det op til parterne at aftale en pris for assistancen.