Tænk dig om, før du agerer slæbebåd!
Af Lise Mortensen Høy, redaktør, Søfartens Ledere

Din almindelige lystfartøjsforsikring dækker måske ikke, når du trækker en anden båd af grunden!

Søfolk hjælper hinanden.
Vi skal naturligvis alle sammen hjælpe hinanden til søs. Det er ikke bare godt sømandskab, men også lovbefalet; i søloven § 446 står der direkte, at alle fartøjer skal hjælpe mennesker i nød på havet!
Og vi skal naturligvis også alle sammen hjælpe hinanden og smide en slæbetrosse; - hvis vejret er godt, der ikke er høje søer - hvis forsikringen dækker, hvis vi og vores besætning kan løse opgaven, og vores båd og udstyr i øvrigt egner sig til at slæbe.

Tilkald fagfolk hvis du er i tvivl.
Men er situationen "ulden", f.eks. med dårligt vejr og høje søer, skal du som bådejer tænke dig rigtig godt om, før du går i gang med at agere slæbebåd og besvare følgende spørgsmål: Egner din båd og udstyr sig til at slæbe, er du erfaren nok til at komme tæt på den anden båd uden at nogen af bådene tager skade - og har du og din besætning erfaring nok til at bedømme situationen, for at få den anden båd af grunden - og få den sikker med ind i havn. Hvis svaret er nej, så overlad det til de professionelle.
Faktisk er det sådan, at din helt almindelige kaskoforsikring i mange tilfælde ikke dækker skade på egen båd, hvis du pådrager dig en skade ved at slæbe andre både, lyder meldingen fra Tonni Borg, der som chefkonsulent i Codan, har fingeren på pulsen for omkring ca. halvdelen af alle danske lystbådsforsikringer.
Men det er faktisk værre endnu. For hvis den båd,som du "er så venlig" at trække af grunden/slæbe ind til havnen - eller på anden vis hjælper, tager skade imens du slæber den; ja så kan regningen også ende hos dig. Den normale procedure er, at grundstøderens båds forsikringsselskab betaler regninigen for reparationen, og derefter gør regres til den bådejer, der har "trukket båden i stykker". Spørgslnålet vil normalt foregå i retten ved et privat søgsmål, forklarer Tonni Borg. Han tilføjer, at der i det enkelte tilfælde vil blive set på, om besætningen på den båd, der agerede som slæbebåd, har taget samme forholdsregler og har bedømt situationen så professionelt, som besætningen på et professionelt redningsfartøj ville have gjort i samme situation.
Fakta er, at i enkelte tilfælde bliver det bedømt, at lystbåden ikke har ageret professionelt, og derfor har påført den anden båd en skade. Og regningen er altså bådejerens - ikke hans forsikringsselskabs!
Tonni Borg anbefaler, at hvis du er i tvivl, om du kan få den anden båd slæbt i sikker havn, er det bedst at kontakte enten grundstøderens forsikringsselskab, havnefogden, Falck eller det lokale beredskab, så der kan komme professionel hjælp. Tonni Borg forklarer, at de fleste forsikringsselskaber har kontakt til en række stenfiskere og fiskere ude i havnene, som de benytter til fx at trække både af grunden. Deres både er bygget som arbejdsfartøjer, og de er vant til at trække et slæb og kan bedømme situationen.
Og endelig; hvis der er personer i nød, skal du naturligvis hjælpe det du kan - og ellers er det VFK, I skal have hjælp fra.
Tonni Borg forklarer, at der er en del organiserede fartøjsberedskaber rundt om i havnene, der er godkendt af VFK og det maritime hjemmeværn. Her er både fartøj og besætning godkendt til at bistå andre sejlere - nogle er udelukkende godkendte til fx eftersøgningsopgaver - og det er aftalt, at de ikke modtager bjærgeløn. Disse både skal have en påtegning på policen om, at de er med i fartøjsberedskabet, og at forsikringen dækker."