GPS-søkortplottere i fritidsskibe
Et frivilligt tillægskursus til Duelighedsprøven

 

0801 Overvejelser ved brug af kortplottere designet til fritidsbrug.

Som ansvarlig skipper må du vælge de sikreste navigationsmidler ud fra de konkrete forhold, sund fornuft, og det praktisk mulige.

Sejler du "på hjemmebane" eller udfordrer du det åbne hav?

Hvis du er jolle-kapsejler eller vandscooterfører, som udelukkende sejler i flok med andre indenfor afmærkede og beskyttede kapsejladsbaner og med afviser-, følge- og dommerbåde omkring dig, er der ingen grund til at lære at navigere. Her er det et spørgsmål om at kunne håndtere sit fartøj, at have det rigtige personlige sikkerhedsudstyr, f.eks. redningsvest, våddragt eller tørdragt, og så selvfølgelig at kunne svømme.

Når du bevæger dig uden for kapsejladsbanen med en lille båd, f.eks. en motor- eller sejljolle, en robåd eller en kajak, og sejler i et beskyttet farvand som du kender som din egen bukselomme, kan du i tilfælde af dårligt vejr eller meget dårlig sigt, med rimelig sikkerhed, komme i land på kysten ved hjælp af et lille udklip af søkortet i en plastlaminering, et simpelt spejderkompas, en lommelygte og et håndlod. Disse hjælpemidler kan du have i lommen.
Mange mobiltelefoner kan vise dig hvor du ca. er på GoogleMaps, og der findes en APP med kompas. Køb et vandtæt cover, eller en vandtæt mobiltelefon, og ring hjem hvis du må ændre dine sejlplaner.
Min far lærte mig, at jeg i meget ringe sigt kan hænge jollens paraplyanker ud agter i f.eks. 8-6 meter tovværk, og så sejle forsigtigt i retningen mod land med spejderkompasset, indtil der er "bid", og derefter gentage øvelsen med 5-4 meter eller 4-3 meter, indtil jeg er helt sikker på at være udenfor fare for påsejling af noget, der er større end mig selv.
Hvis du sejler på denne måde, bør du som minimum have en kystsejleruddannelse (se https://www.duelighed.dk ).

Situationen er en helt anden, når du bevæger dig ud på et åbent farvand, som er ukendt for dig, eller hvis dit fartøj grundet sin beskaffenhed ikke er velegnet til at løbe op på stranden, men skal navigeres til en sikker havn eller ankerplads når sigtbarheden svigter eller vejret går amok.
Det er denne form for sejlads, "tursejlads", jeg vil beskæftige mig med i det følgende, og basis for sikker navigation under disse forhold er, at du mindst har kompetencer svarende til et Duelighedsbevis for Fritidssejlere.

Fritidsskipperen står alene med ansvaret.

Der findes ikke i Danmark eller fra EU vedtagne minimums standarder for elektroniske søkortsystemer til fritidsfartøjer, eller sagt på en anden måde: Myndighederne har ikke godkendt elektroniske navigationssystemer designet til fritidsbrug til anvendelse som primært navigationsmiddel i skibe.
Disse systemer er simpelthen for ustabile og bør udelukkende anvendes som sekundært navigationsmiddel - "Aid to Navigation".

Det eneste myndighedsgodkendte system der officielt kan erstatte papirsøkortene til primær navigation kaldes for ECDIS (Electronic Chart Display and Information System). Et ECDIS-system består af myndighedsgodkendte elektroniske søkort (ENC) og 2 uafhængige søkortplottersystemer til mange hundrede tusinde kroner, som kræver omfattende uddannelse og certificering af navigatøren.

Et elektronisk søkort udgivet af en officiel myndighed kaldes for et ENC (Electronic Navigational Chart) og lever op til internationale standarder. Disse søkort bliver som nævnt tidligere brugt i de myndighedsgodkendte ECDIS navigationssystemer.

De kort der findes i søkortplottere til fritidsbrug hedder "ECS" Electronic Chart System, og er ikke "officielle" søkort, altså myndighedsgodkendte søkort. Disse kort lever alene op til søkortproducentens interne format og kan faktisk godt være baseret på ENC data, men da kun søkortproducenten ved hvad der sker med data eller hvornår kortet er opdateret, kan kortet ikke blive officielt.

Når en søkortplotter startes op, ansvarsfraskriver producenten sig for indholdet. Det gør de, da de ikke vil risikere en sag, hvis der sker en ulykke på baggrund af deres egne data. Et sagsanlæg kan være på adskillige millioner af kroner og dette ansvar vil de ikke påtage sig ... den hænger fritidsskipperen på. Disse advarsler kan være udformet meget forskelligt, men f.eks. C-map systemet bliver leveret sammen med denne advarsel.

Med andre ord, så skriver udviklerne af C-map, at det kan være for upræcist at bruge til primær navigation, og heri ligger et helt grundlæggende problem.
Netop C-map er brugt verden over ikke kun af fritidssejlere, men også på kommercielle fragtskibe, og det er da tankevækkende, at der lige foran navigatøren befinder sig et navigationssystem, som direkte advarer om, at det er for upræcist til at navigere efter. Navigatøren står alene tilbage med "katten i sækken" og ansvaret for nogle søkort, som han ikke har en chance for at validere.

Der findes dog en frivillig europæisk standard EN62376, som en producent af et elektronisk søkortsystem kan vælge at anvende. EN standarder har ikke retskraft i sig selv, men er et tilbud til producenter om, at kunne dokumentere et vist minimums niveau af teknisk kvalitet.

Hvis fritidsskipperen vælger at anvende søkortplotteren ombord til den primære navigation, vil det være fritidsskipperens ansvar at kunne bevise, at systemet har en kvalitet der modsvarer informationerne i de officielle opdaterede papirsøkort (ENC) og kravene til myndighedsgodkendte plottersystemer (ECDIS). Søfartsstyrelsen skriver således til mig: "Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at hvis et elektronisk søkortsystem har en tilstrækkelig kvalitet, og anvendes med opdaterede søkort baseret på officielle data, da kan dette anses som sidestillet med anvendelsen af officielle opdaterede papirsøkort." I sidste ende vil det kunne være en domstolsafgørelse, om førerens vurdering har været korrekt, og spørgsmålet bliver så, hvordan du vil bevise, at din søkortplotter og elektroniske søkort "har en tilstrækkelig kvalitet"?

Læs f.eks. her om en dom fra England i 2017, hvor skipperen af en mindre fritidsbåd blev idømt en bøde på 26.000 kr. for brug af sin iPad til primær navigation: https://maritimedanmark.dk/?Id=34014

Papirsøkort eller elektroniske søkort ... hvad er bedst?

Nu kunne man af producenternes og myndighedernes ansvarsfraskrivelser få det indtryk, at papirsøkort er mere pålidelige end elektroniske kort, men det er der ingen data der tyder på. Tværtimod kan man argumentere for:

- at de potentielle fejlkilder ved positionsbestemmelse i papirsøkort er langt større end i en kortplotter,

- at de elektroniske søkort opdateres med flere detaljer, hurtigere og automatisk til sammenligning med manuel indtegning af rettelser i papirsøkortene,

- at kortplotteren giver "real time" positionsbestemmelse, samt

- at søkortplotteren fungerer bedre i udendørsmiljøer end papirsøkort.

På denne baggrund vil jeg langt foretrække at mit papirsøkort blæser væk under sejlturen, end at min søkortplotter går i sort.

Eksempel på navigation med søkortplottere i et fritidsfartøj.

En af mine erfarne og dygtige skippper-kolleger, som sejler rundt ude på verdenshavene, har taget konsekvensen af ovenstående argumentation, har fejet jura og paragraffer af bordet til fordel for hvad han mener, er sund fornuft, og har fravalgt papirsøkortet som det primære navigationsmiddel.

I stedet har han investeret i to teknisk separerede GPS-søkortplotter-systemer i sin fritidsbåd, en fastmonteret GPS-søkortplotter, samt backup ved hjælp af en bærbar enhed (tablet) med indlagte søkort samt indbygget GPS og batteri. Han har endda suppleret sikkerheden med en ekstra batteribank til den bærbare enhed.
Han planlægger sejladsen i sin bærbare enhed nede om læ, og overfører ruteplan m.m. trådløst via Bluetooth eller skibets WiFi-router til den fastmonterede enhed.

Jeg ser umiddelbart 3 fordele i dette systemvalg:
1. Han kan have overblik med den ene skærm zoomet ud, og samtidig være nede i detaljen med den anden skærm zoomet ind.
2. Hvis de to systemer er "uenige", ved han at der er noget galt.
3. Hvis det ene system "går i sort", kan han sejle videre på det andet system.

Ulempen er, som jeg ser tingene, at han skal kunne håndtere to forskelligartede brugerflader sideløbende, og dette kan give anledning til forvirring, fejlbetjening og fejlaflæsning. Gad også nok vide om han får tid til at se sig omkring?

Jeg aner ikke, hvad dommeren i byretten vil sige, hvis min skipper-kollega involveres i en alvorlig søulykke, forårsaget af en teknisk fejl i en af hans GPS-søkortplottere eller en datafejl i hans søkort. Vil min kollega kunne bevise, at hans navigationssystem lever op til de officielle kvalitetskrav til søkort (ENC) og udstyr (ECDIS)?
Dette vil fremtiden antagelig vise, idet flere og flere fritidssejlere tilsyneladende navigerer rundt med "legetøjs-kortplottere" og "second-hand-søkort" som primære navigationsmidler.

Hvis producenterne ikke vil stå inde for deres produkter, og hvis myndighederne ikke vil fastsætte en produktstandard, bliver normen hos brugerne erfaringsmæssigt den billigste og dårligste løsning. Når jeg spørger nogle af de tablet- og mobiltelefonnavigatører jeg møder på min vej, om de føler sig trygge ved denne form for navigation, er svaret derfor heller ikke et fagligt begrundet JA, men det mere ansvarsforflygtigende: "Vi er mange der navigerer ved hjælp af vores tablets og mobiltelefoner!" Pyh ha … det er nemt at blive en medløber.

Igen må jeg understrege, at det er den enkelte skipper - altså DIG - som skal tage ansvaret for sikker navigation ombord på fartøjet.
Det vigtigste er efter min mening, at du er dygtig til grundlæggende navigation, således at du kan udnytte GPS-søkortplotteren effektivt, og at du kan fange tekniske fejl på et tidligt stadie, og handle på et fagligt funderet grundlag inden der sker ulykker.

Jeg sejler med papirsøkort og søkortplotter.

Jeg er medlem af en uddøende race, som planlægger mine sørejser i et papirsøkort, og benytter en GPS-søkortplotter som sekundært navigationsmiddel.

Hver gang jeg er på et observeret sted under en sørejse, eller mindst hvert 20-30 minut i indre danske farvande, fører jeg bestikket således: - Tidspunkt - hvad jeg observerer - position(GPS-plotter) - sejl.dist. (sumloggens triptæller) - beh.dist. (GPS-plotter) - st.K.dv.(kompasset) - beh.K.rv. (GPS-plotter)

Hvis min GPS-søkortplotter går i sort, og jeg må vende om, kan jeg med udgangspunkt i det førte bestik med rimelig sikkerhed beregne de reverserede sejlede distancer og kompaskurser, og finde vejen hjem ved hjælp af observationer, bestiksejlads, papirsøkortet, min pejlekikkert, kompasset, sumloggen, et håndlod, omdrejningstælleren på motorinstrumentet og så selvfølgelig mine hjemmestrikkede tabeller (korrektion af sumloggen, hastigheder ved forskellige RPM, samt min deviationstabel).

Denne gammeldags metode med papirsøkortet og føring af bestikket er utvivlsomt langt mere bøvlet og usikker, end hvis jeg køber en vandtæt håndholdt kortplotter med internt batteri, søkort og GPS som backup til den fastmonterede kortplotter.
Så kan jeg altid finde hjem hvis min fastmonterede søkortplotter skulle gå i sort.

Mine krav til en fastmonteret GPS-søkortplotter.

Der findes et hav af GPS-søkortplottere på markedet, så det er smart at lave en liste over sine reelle behov, og tælle mønterne i tegnedrengen, inden man begynder at se sig omkring efter en plotter.
Nogen vil bare have en "stand-alone-enhed", mens andre vil have store netværkssystemer, som nemt overgår bådens pris i anskaffelse.

Herunder har du til inspiration en uprioriteret liste over mine personlige krav til en fastmonteret GPS-søkortplotter.

1. Der skal være så få ledninger som det er muligt, idet min erfaring er, at mange fejl kommer fra løse forbindelser og kortslutninger i "hjemmestrikkede" ledningsnet. Derfor vælger jeg en integreret søkortplotter med indbygget GPS, og lader en fagmand montere systemet.

2. GPS-søkortplotteren skal hente strøm direkte fra fartøjets hovedbatteri (forbrugs- eller startbatteri) og skal have sin egen sikring. Der skal ikke være andre forbrugere på denne sikring, der i øvrigt meget gerne må være af AUTOMAT typen - dvs. at man kan genindkoble den, så man ikke skal lede efter en passende sikring hvis den afbryder.

3. Min GPS-søkortplotter skal være robust konstrueret og være modstandsdygtig overfor rystelser, stød, regn og røgvand.

4. Skærmen skal være i farver og være transflextiv, d.v.s. at skærmen ligesom gennemlyses fra bagsiden, således at dette kan modsvare det stærke, direkte lys fra solen. Lysstyrken skal kunne reguleres og der skal være anti-reflex-glas.

5. Skærmen skal have en god størrelse, hvilket vil sige så stor som det er praktisk muligt. Geodatastyrelsen advarer om, at zoomfunktionerne får navigatøren til at miste overblikket, især på små skærme. Der findes søkortplottere med skærmtouch betjening eller med knapbetjening (visse helt nye typer har en kombination). Generelt er knapbetjening at foretrække. Det er en nemmere betjening i uroligt vejr og betjeningen kan også ske med handsker på.

6. De elektroniske kort skal ligge i selve plotteren, således at systemet fungerer uafhængig af forbindelse til internettet, bortset fra opdateringer.

7. Det skal være nemt og sikkert at holde de elektroniske søkort effektivt opdaterede, og kortene skal opfylde ECS (Electronic Chart System) .

8. De elektroniske søkort skal være fremstillede ved en vektorisering (digitalisering) og ikke som en fotografisk kopiering, således at alle advarsler følger med hele vejen gennem alle zoomfunktionerne.

9. Brugervejledningen skal være pædagogisk, simpel og let at forstå. Jeg prøver at læse den inden jeg køber en plotter.

10. Jeg vælger en søkortplotter med NMEA 2000 tilslutning. Det er en international maritim netværksstandard, som gør det muligt at overføre og dele informationer mellem mange forskellige enheder med NMEA 2000 tilslutning. Det kan f.eks være mange af søkortplotterens data (position, waypoints, guidning, hastighed, kurs, time to target o.s.v.). Motordata med omdrejningstal, brændstofforbrug, resterende tankindhold o.s.v. AIS data fra AIS modtagere eller transpondere. Alarminformationer og mange mange andre informationer. Det er meget nemt at koble udstyr på et NMEA 2000 netværk (kræver kun et T-stykke og et kabel). Desuden kan NMEA 2000 netværket direkte strømforsyne mange former for mindre strømkrævende former for tilsluttet udstyr.

11. Jeg skal kunne sætte en ankeralarm, der hyler op, hvis jeg driver for mit anker.

12. Der skal være en MOB-funktion, så jeg med et enkelt tryk kan markere min position i søkortet, og automatisk guides tilbage til denne position med et tryk på GOTO.

13. Jeg ønsker en kortplotter med intern GPS-modtager, men plotteren skal kunne tilsluttes en ekstern antenne eller skærm, hvis det bliver nødvendigt.

Mine krav til et backup-system.

Jeg vil helt sikkert foretrække en håndholdt plotter designet til maritimt brug, men i yderste nødstilfælde kan selv en bærbar PC eller en Tablet bruges. Systemet skal have integreret GPS og en solid batteribank, og søkortene skal ligge i selve enheden, ikke hentes løbende via mobildata.

 

 

 


Løs opgaven for at komme videre:

Hvem har ALENE ansvaret, hvis der sker en søulykke som følge af sytsem- eller søkortfejl i et fartøj i danske farvande, og der IKKE er navigeret primært efter opdaterede papirsøkort eller ECDIS?
A Skipperen
B Geodatastyrelsen
C Producenten af det alternative navigationshjælpemidde (f.eks. en søkortplotter designet til fritidsbrug, en tablet eller en mobiltelefon) der benyttes til den primære navigation ombord

 

01 Indledning og startside

02 Generelt om navigationshjælpemidler

03 Teknologien bag GPS-positionering

04 Hvordan virker GPS-søkortplotteren i praksis?

05 Tilslutning til netværk

06 Hvad skal man passe på … hvor går det galt?

07 Prøv selv!

08 Overvejelser ved anvendelse af søkortplottere

Skriv til redaktionen.
Hvis du finder en fejl, oplever at der er noget der er svært at forstå, eller har et forslag til forbedringer af dette kursus, vil vi blive glad for en mail fra dig på: redaktionen@duelighed.dk