Bugsering
og bjærgning.
Praktiske råd
fra en erfaren skipper.
Af Klaus Kay
Her
på Duelighed.dk, er det juridiske indskærpet meget tydeligt, så her vil
jeg komme med egne erfaringer, som jeg har fra sejlads med vikingeskibe
fra ca. 3 til ca. 26 tons (Vikingeskibe kan ikke nødvendigvis ros). Af
forskellige årsager, har vi af og til brug for slæb, og det lykkes som
regel at få hjælp. Erfaringen er, at når først slæbet er etableret, og
det bare går lige ud, er der næsten aldrig problemer.
Problemerne opstår
især ved etablering af slæb og ved slæb i havne eller lignende snævre
farvande.
Under slæb, overser slæbefartøjet nogle gange, at de har uændret vigepligt,
og at vigepligten gælder hele slæbet. Ellers er det problemfrit på lige
strækninger.
Ved etableringen af
slæb, er det langt fra alle skippere, der kan læse det slæbte skibs bevægelser,
og placere sig strategisk i forhold til det. Det giver stor risiko for
kollision. Et andet problem er at få kastet en trosse helt over til slæbefartøjet
uden at rage alt det, som hænger på agterpulpitten ned, eller at feje
et par briller i vandet.
Ved snævre løb, og havnemanøvrer, overser man ofte, at den hastighed,
slæbefartøjet skal op på for at have styrefart er alt for høj, til at
man kan håndtere det, man har på slæb. 26 ton, der rammer en bro eller
en mole med bare 0,5 knob slår meget hårdt. Hvis man med en for lille
båd prøver at bremse det, bliver man bare slæbt efter og er helt ude af
kontrol. Det er her, man som slæbeskipper virkelig skal overveje, om man
magter opgaven, om man skal overdrage den til andre, eller om man kan
nøjes med at få en trosse om en pæl, eller ind på et molehoved, og overlade
resten til det slæbte fartøj.
Jeg har forskellige
gode ting at huske:
1) Det slæbte fartøj skal have en økse klar. Hellere kappe slæbet, end
at fortsætte med noget farligt, og tov kan gå i bekneb.
2) Undgå havnemanøvrer, hvis man er ukendt med det. (jeg har dog endnu
ikke mødt en fisker, der ikke har magtet det til UG).
3) Pas på medstrøm og medvind. Man har ikke en chance for at standse.
4) Slæb aldrig i klamper og lignende svage punkter. På moderne lystbåde,
er spilkopperne normalt det stærkeste. Så føres slæbetrossen blot gennem
et klys, ned på spilkoppen og fastgøres på vanlig vis. På nogle skibe,
kan masten også bruges. På andre kan en solid pullert bruges.
5) Har man et lille slæbefartøj med dårligt greb i vandet, og man slæber
noget stort, skal slæbetrossen være lang. Ellers slingrer det. (Iagttag
søredningstjenesterne og se, hvad de mestrer med deres små ribbåde).
6) Ved havnemanøver, er man ofte henvist til at slæbe på siden. Det er
en disciplin, der kræver en del træning. Hellere lade det slæbte fartøj
ankre i læ uden for en havn, og så sejle en trosse i land, end at gå ind
i en havnemanøvre, man ikke magter. Alternativt, vil det slæbte fartøj
ofte have god tid til at rekvirere professionelt slæb til havnemanøvren,
kalde havnefogeden for vejledning eller lignende.
7) Brug aldrig dobbelt halvstik, når man slæber. Det går i bekneb, og
tager for lang tid at løsne. Forsøg aldrig at binde pælestik på et trosse
med træk på. Det kan man ikke.
|