Kaperkaptajnen
Jens Lind årene
gled langsomt og lydløst gennem vandet. De 150 mand, der var fordelt i
tre store barkasser, forholdt sig musestille. Ret foran dem lå den 3-mastede
fregat Cort Adeler for anker på Helsingør red. Det store skib henlå i
mørke, bortset fra en søvnig ankerlanterne i forstaget. Cort
Adeler målte 105 kommercelæster, var bestykket med 20 kanoner og havde
en besætning på 90 mand. Det var altså en anseelig fjende, de 150 englændere
i barkasserne havde for sig, men også en irriterende fjende, hvis mål
det var, at snige sig ind på og erobre engelske handelsskibe, der befandt
sig i de danske farvande. Cort Adeler var med andre ord et kaperskib,
det største og bedst udrustede af de danske kaperskibe under Napoleonskrigene. Da englænderne i 1807 fik udleveret den danske flåde efter bombardementet på København, stod Danmark uden reel mulighed for at forsvare sin suverænitet. Uden flåde lå øriget Danmark åbent og forsvarsløst overfor enhver angriber. Der fandtes
dog en legal mulighed for i det mindste at genere fjenden. Indtil 1856
var det en internationalt anerkendt ordning, at en regering i krigstid
kunne udstede kaperbreve til borgere, som så kunne udruste mindre skibe
til en slags sørøverskibe, der kunne liste sig ind på et fjendtligt handelsskib,
borde det og tage kommandoen over det - om alt gik efter planen. |
I en økonomisk
trængt tid (Danmark gik bankerot i 1813) var det en fristende mulighed at
blive kaper. I perioden 1807-14 udstedtes der da også ca. 600 kaperbreve,
så hvis man har en kaperkaptajn blandt sine forfædre, er det altså ikke
mere eksotisk end som så. Og der var virkelig mulighed for at få den store gevinst. En af de priser, Jens Lind og hans mandskab erobrede, var en kuf med en kostbar manufakturladning. Linds personlige udbytte blev 120.000 rigsdaler. For den sum kunne man købe en halv snes bøndergårde kontant. Med færgejollen
Haabet lykkedes det Jens Lind - som sin første prise - at opbringe et
engelsk handelsskib og føre det til København og her fandt han det klogest
at anmode myndighederne om et kaperbrev. Sin første prise tog han altså
som regulær sørøver. Kaperbrevet blev udstedt til ham d. 2. november 1807,
og så gik det bogstavelig talt slag i slag. Linds
sidste kamp som kaperkaptajn fandt sted en decembernat i 1813. I sin kaperbåd
Grevinde Danneskjold havde han sneget sig ind i en svensk konvoj, der
lå for anker ved Landskrona. Selvom han blev jagtet af flere svenske orlogsskibe,
lykkedes det ham og hans mandskab at erobre en galease. Men netop som
han var ved at få den under sejl, blev de angrebet af en svensk barkasse
med to officerer og 40 mand ombord. Jens
Lind døde i en alder af 65 år. En af hans samtidige skrev om ham: “Han
var en type på en af tidens kaperførere, en rask mand, for hvem intet
foretagende var umuligt og som under andre forhold kunne være blevet en
Columbus eller en Tordenskjold. |