"SKIBETS"
forlis i Spodsbjerg Havn 2014
Af Peer Bonnemann Larsen
Besætningen
står op, spiser morgenmad og drikker kaffe. Herefter bruges morgen og
formiddag på at rydde op, gøre søklart under dæk, tjekke lasten, klare
dæk og eftergå alt, der er surret. (bl.a. 900 liter vin, red.) Vi tjekker
også olie på maskinen og dens gear. Inden vi sejler gennemgår vi den planlagte
sejlrute, kigger vejrmeldinger og snakker med lokale. Da vi er parat sejler
vi til diesel pumpen og bunkrer op.
Første ben af dagens sejlads var bøje sejlads ud af Nakskov Fjord, Da
vi kommer ud af sejlrenden og på åbent vand, sætter vi fokken og mesanen.
Der er lidt sø, men skibet bjærger sig godt. Vores kurs var nord, nord
øst og med afdrift går vi som planlagt til midtfarvands afmærkningen mellem
Tårs og Spodsbjerg. Herefter går vi mod nord til bøjen ved Onsevig, hvorfra
vi går til midtfarvands afmærkning, som er på højde med Vejrø.
På vej op til bøjen bjærger vi fokken og går for mesan og motor det sidste
stykke. Lige inden vi skal til at gå ned igennem sejlrenden imellem Fejø
og Lolland, flækker mesanfisken på forsiden. Vi bjærger hurtigt mesansejlet
og får surret masten, så den holdes på plads.
Motoren
sætter ud
Netop som vi har fået sikret mesanen, sætter motoren ud og er ikke til
at starte igen. Vi vælger derfor at vende Skibet og gå tilbage mod vores
udgangspunkt. Vi sætter fokken med reb og lænser med vinden tilbage.
Da vi ligger ud for Tårs og den sydlige vindmøllepark, vælger jeg at ligge
underdrejet. Det bliver aftalt med Dansk Fartøjsforsikring A/S at iværksætte
en almindelig bugsering. Lyngby Radio kontaktes for at gennemføre proceduren.
Vi
fik meddelelse om at deres skib i Spodsbjerg ikke kunne klare opgaven.
Lyngby Radio vender tilbage og meddeler, at det bliver Freja, kystredningsskibet,
der ligger i ærøskøbing, der er sat på opgaven, da båden i Spodsbjerg
ikke kan klarer opgaven.
Da de kom frem omkring midnat havde vi ligget godt 5 timer underdrejet
på stort set samme sted. Freja kontakter os over VHF og meddeler, at de
vil gå rundt om os og se, hvordan vi ser ud. Der klargøres kasteline på
Freja. Den bliver kastet over til os, da de passerer i tæt afstand. I
kastelinen er fastgjort en mellemline inden slæbelinen. Vi fastgør slæbeline
og det meddeles at de vil slække 200 meter ud på den. Vi melder klar på
Skibet. Slæbelinen taber de på Freja, det meddeles fra broen at de har
et lille problem med slæbelinen - jeg siger over VHF, at selv den bedste
kan fejle - der sættes livbåd i vandet for at samle den op igen. Det tog
et stykke tid.
Vel hægtet fast i Freja og deres livbåd på plads i agterenden er vi under
træk. Der laves en omsvajning og kursen sættes mod nord. Vi fik at vide
over VHF, de ville tage os til Korsør, 25-30 sømil. Med udsigt til mere
blæst, hvilket ikke huede mig. Med et træt og koldt mandskab forespurgte
jeg til broen på Freja, om der var et alternativ.
Trækker
os til Spodsbjerg
De ville kigge på det - et stykke tid efter meddelte de, at de ville trække
os til Spodsbjerg til industrihavnen. Jeg takkede og accepterede efter,
at jeg havde kigget på vores 10 år gamle plotter og kunne se, hvad der
var i vente. For mig at se: ind i havnen hårdt til styrbord i svajebassinet
og vi var i læ.
Der justeres hastighed over VHF, idet vi bliver trukket med 5 til 5,4
kn i medsø. Ca 300 meter fra molen blev vi trukket rundt, deres livbåd
blev sat i vandet, og det blev meddelt, at den skulle trække os ind i
havn. Vi skulle løsne slæbelinen og gøre mellemlinen fast så livbåden
kunne trække i denne. Vi gav los i en fornemmelse af stigende vind og
ca 1½ m bølger. Der blev knoklet med deres bette båd, for at få linen
i den rigtige længde. Vi blev fastgjort og kom under kontrol og slæb igen.
Til min overraskelse søgte de mod færgelejet, hvor Broen på Freja fortalte,
at vi skulle dreje hårdt til bagbord, når vi kom ind ved det sydlige moleanlæg.
Vi fik bugseringslederen ombord på “Skibet“ og de begyndte at slæbe.
Kontakt til bådfører var ikke tilstede. Der var en råben og skrigen på
livbåden. Det virkede, som det var uden en plan, og en vis form for panik,
da de så hvor lidt plads, der var bag det sydlige anlæg.
Stævnen
brager ind i betonhjørnet ved færgelejlet
Vel næsten inde bag dækmolen gik der kludder i det, da deres båd ikke
kunne holde os mod vinden og bølgerne.
Bådføreren forsøgte at dreje rundt og skubbe “Skibet“ mod
kajen. Dette gik ikke, da han skubbede for langt agterude, så “Skibet“
trak til styrbord med stævnen, hvorved at stævnen/klyverbommen bragede
ind i betonhjørnet ved færgelejet. Derefter svingede "Skibet" bagbord
side ind mod stensætningen, og redningsbådens motor gik ud, DEN KUNNE
IKKE STARTES igen, hvilket skabte kaos på livbåden og hos den ledende
redder, der var blevet sat ombord på “Skibet“.
Mens vi lå op af stensætningen, fik vi at vide, at vi skulle gøre os klar
til at hoppe i vandet. - Med udsigt til at blive knust mod et færgeleje,
af jern og beton, gjorde jeg og Marianne det klart, at det skulle vi ikke.
I/på Færgelejet var der et arbejdssjak, der stod for reparation af kajanlægget,
en af deres folk, (Huddi), var vaks med sin gravko og fik livbåden trukket
væk, det var tydeligt, at planen var, at der skulle tovværk over på kajen,
så vi kunne trækkes væk fra stensætningen af gravkoen.
Der var noget bøvl med deres livbåd, og i alt dette mens vi stille og
roligt klargjorde tovværk, blev en af redningsfolkene kørt ned og kom
til skade med foden. Dette flyttede alt fokus fra "Skibet",
til det der skete på land. Den ledende redder stod som forstenet og betragtede
dette, han bad først Jacob om at ringe til alarmcentralen. Da Jacob ikke
havde strøm på mobilen, gjorde Thea dette på fordækket af Skibet, der
var ved at blive smadret godt og grundigt mod stensætningen.
På dette tidspunkt meddeler jeg den ledende redder, at jeg overtager -
og beder ham om at forholde sig i ro. Jeg går til mesanen - løsner skødet
til bommen og slækker den helt ud. Marianne har set, hvad jeg er i gang
med, og hun surrer den til staget, så den er fast - de andre på "Skibet"
ved præcis, hvad de har med at gøre - uden snak handles der. Der skabes
sikker passage til agterdæk og alle komme der ned - jeg prøver at komme
på land ved at gå armgang over i bommen, når der er lille pause i den
hårde sø, der slå mod "Skibets" skibsside.
Kommer
i land
Vel ovre, kommer Jacob på land. Den næste er Marianne, der glider og trækkes
ned mod skibssiden. Jacob får fat i hende og trækker hende i land. Samtidig
med dette er Thea på vej over dirigeret af mig og til sidst kommer Christian.
Den ledende redder står på "Skibet" og bliver af Jacob hjulpet
i land.
Vel på land overtager Christian opkaldet til alarmcentralen og får rekvireret
det nødvendige beredskab - lægevogn, ambulance m.m.
Politiet kommer til stedet og forsøger at få overblik. Der er en anden
havnearbejder - makkeren til Huddi, der står standby, men som ikke kommer
i aktion. Han er rystet over den måde søværnet behandler situationen på.
Den ledende redder spørger, om vi klarer den, om der er nogen, der er
sjokket og skal have hjælp.
Der er ankommet to frivillige (koner) med tæpper. Dem har Thea fået over
sig. Thea begynder at græde og ryste. Vi er alle våde, men ved godt mod,
forholder os meget rolige og stadig undrende over det Søværnet gjorde.
Vi lå lige uden for indsejlingen til industrihavnen og bliver trukke ind
i færgelejet. Vi forstår det ikke. Med den bærbare VHF, jeg har på mig,
kan jeg ikke få kontakt med Freja.
Jeg hører over ledende redder`s radio, at Freja bliver ude og afventer.
Da er det først, alvoren går op for dem, og at deres livbåd ikke kommer
ud at sejle. De to tilbageværende skal tage en taxa til Korsør, da det
er dér Freja sejler op. Deres opgave er færdig får vi at vide. Noget forkomne
kommer vi over i færgeterminalen. Ledende redder, indsatsleder og to politifolk
er tilstede.
Indsatsleder har skaffet et hotelværelse til os, som vi kan blive kørt
til når vi er klar. Ledende redder meddeler, at hvis vi har brug for hjælp,
psykisk første hjælp er han vores kontakt person ( jeg ved stadig ikke,
hvad han hedder - har ingen kort på ham - mobil nr eller andre oplysninger).
Han er udlært snedker og kender til træ, og er nu i søværnet. Vi får oplyst
at deres opgave er færdig vi er i land, og det er det.
Bådføren og ledende redder er klar til at tage en taxa til Korsør. - jeg
er undrende og siger det: “ hvad med deres båd og vores skib skal det
ikke sikres“. De er færdige og har løst deres opgave.
Vi
bliver rost meget for vor (professionelle) måde at handle på.
De kan se, at vi havde udstyret i orden: bl.a. at der lå veste i bassinet
med lys i. Er rystet og jeg anmoder politifolkene om at optage rapport
om dette. Hvilket de nikker til, men siger også, at deres opgave er at
holde tjek på det i land - ikke andet.
Indsatslederen har kontakt til en forsikringsleder (Morten) som er mellemmand
for at klarer akutte ting bl.a. at sikre vi kommer på hotel - Politi og
indsatsleder kører os til hotellet.
Vi har ingen telefon - kan ikke komme i kontakt med pårørende - før op
på formiddagen. Hotel mutter er virkelig sød og omsorgsfuld, vi får værelser
over for hinanden, noget varmt, ostemadder og ild til noget tobak.
Jeg gennemfører en snak/analyse af de ting, der er sket i løbet af dagen,
en runde på hvordan vi har det. Om der var noget vi kunne have gjort anderledes.
Denne indledende snak kan jeg i dag se har hjulpet os videre
Over middag efter at have sovet et par timer, er vi på havnen igen. Vi
bruger hele eftermiddagen på at bjærge vores ting fra færgelejet. Får
god støtte i form af kaffe og god snak med de havnearbejdere, der er derude,
samt lokale folk. Huddi og hans makker er imponeret over den ro vi havde
om natten, og hvor målrettet vi var i vores gerning på skibet og i land.
Kl 1700 tager vi en taxa til Aarhus. Skiltes med aftale om, at kører der
ned igen i morgen kl ca 08
|