Søredning
- VFK har ansvaret!
Af Lise Mortensen Høy, redaktør, Søfartens Ledere
Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) er den danske søredningscentral og
leder søredningsarbejdet i Danmark.
Tidligere blev denne tjeneste benævnt Søværnets Operative
Kommando (SOK).
Hvem
skal redde folk i nød på havet?
Hvem skal komme med en trosse og en dunk diesel til sejlere, der er kommet
uheldigt af sted?
Og hvem skal bugsere en båd i havn, hvis den ikke kan sejle selv?
Disse spørgsmål bliver mere og mere aktuelle i takt med, at der i de seneste
år er opstået flere 'søredningstjenester' rundt i de danske havne. Dels
er der dansk Søredningsselskab, der med base i Helsingør har som erklæret
mål at starte søredningsstationer over hele landet. Dels er der private
firmaer, foreløbigt "Gilleleje Søredning" i Gilleleje og "DanRescue" i
Aabenrå, der også tilbyder deres assistance til nødstedte sejlere. Tjenester,
der direkte opgiver i deres materiale, at en af deres opgaver - ud over
assistance ved motorstop, knækket mast etc. - er 'søredning', og som i
nogle tilfælde bliver kaldt op af Lyngby Radio eller marinedistriktet,
når der er en nødsituation i deres område.
Endelig har en række sejlklubber modtaget en redningsbåd fra Trygfonden,
ligesom rigtig mange sejlklubber har et fartøjsberedskab.
Professionelle
enheder
Vi har spurgt Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) om, hvor
disse tjenester hører hjemme i VFK's billede af det operative søredningsberedskab
i danske farvande? - VFK er den danske fly- og søredningscentral (også
kaldet Joint Rescue Coordination Center (JRCC)) og leder og koordinerer
bl.a. søredningsarbejdet, forklarer kommandørkaptajn Stefan Andersen,
der er chef for Overvågnings- og Beredskabsafdelingen i VFK.
Hvis der kommer et alarmopkald over VHF kanal 16 eller 112 på mobiltelefonen,
er proceduren, at VFK sender de professionelle enheder - skibe i området
og evt. en helikopter - af sted til det nødstedte skib. - Der ud over
ser vi på, hvem der ellers er i området. Og hvis det viser sig, at der
ligger en privat søredningsstation tæt på det nødstedte skib, og vi bedømmer,
at de kan gøre en forskel i situationen, alarmerer vi dem, forklarer Stefan
Andersen: - Det er naturligvis vores opgave at bruge alle de ressourcer,
der er til rådighed, når det gælder om at redde menneskeliv. Men da der
er tale om private selskaber, er de jo ikke forpligtede til at rykke ud
eller til at overholde den udrykningstid, som de angiver at have. Selv
om de siger, at de kan være ude på havet på 20 minutter; kan vi ikke jo
ikke vide, om de overholder det, og om det også gælder lige præcis den
dag, hvor vi har brug for dem. Derfor kan vi ikke afvente 20 minutter
- og så måske få en melding om, at de ikke kan sejle ud i dag, og derfor
sender vi altid vores egne enheder af sted. Og vi flyver hellere en gang
for meget end en gang for lidt! - Hvis vores helikopter får at vide, at
det lokale søredningsselskab har klaret situationen, er det fast procedure,
at enheden ikke vender om, før situationen er helt løst.
Supplement
Stefan Andersen understreger, at det danske søredningsberedskab ikke er
dimensioneret efter, at der er private aktører, der byder sig ind med
både og mandskab. - Vi ser dem som et supplement, siger Stefan Andersen,
og tilføjer, at det naturligvis er prisværdigt, når frivillige bruger
deres tid på søredningsopgaver: - Men der er foreløbig tale om nogle ganske
få private søredningsstationer med én båd og med en aktionsradius på omkring
ti sømil. Så i forhold til det samlede farvandsområde, som VFK opererer
i, dækker de private søredningstjenester en meget meget lille del af området.
Væsentlige
aktører i det danske søredningsberedskab:
Søværnet
Marinehjemmeværnet
Fiskeridirektoratet
Flyvevåbenets redningshelikoptere
Beredskabsstyrelsen
Kommunale beredskaber
Enkelte private aktører
Søfartsstyrelsen
VFK
bugserer ikke
Nu er de fleste problemer til søs jo heldigvis ikke nødsituationer sådan
at forstået, at der er fare for menneskeliv. De allerfleste opkald efter
hjælp handler om en trosse i skruen, en dieseltank, der er løbet tør eller
en mast, der er knækket. Og her er der grund til at skelne meget klart.
VFK har udelukkende ansvar for redning af menneskeliv og assistance til
syge og tilskadekomne. - Når det drejer sig om materiel - altså både,
der skal bugseres, motorer, der er gået i stå og master der er knækket,
er vores rolle mere formidlende, understreger Stefan Andersen: - Der er
jo bugserselskaber, der arbejder med den form for assistance, og VFK må
naturligvis ikke drive konkurrenceforvridende virksomhed.
Det
frie marked
Til gengæld har Lyngby Radio og marinedistrikterne en liste over fx sejlklubbernes
fartøjsberedskab, fiskere, havneansatte og fx bugserselskaber, der kan
træde til med en dunk diesel, en slæbetrosse eller andet, der kan løse
situationen. - Men her er Lyngby Radio eller marinedistriktet udelukkende
formidlere af kontakten til nogen, der kan hjælpe. Og det skal understreges,
at de principielt kun gør det, fordi der ikke er andre i Danmark, der
tager sig af den opgave, forklarer Stefan Andersen. Det betyder for det
første, at Lyngby Radio/marinedistriktet eller havnen som formidlere ikke
har noget ansvar for, at det skib, der kommer ud, rent faktisk kan løse
opgaven - eller har deres forsikring i orden. Og for det andet er spørgsmålet
om betaling helt op til, hvilken aftale parterne træffer med hinanden.
For mens søredning - forstået som redning af menneskeliv og assistance
til syge og tilskadekomne - altid er gratis; hører bjærgning af materiel
til 'på det frie marked', her er det op til parterne at aftale en pris
for assistancen.
|