Teori for gaster i fritidsfartøjer


Lektion nr.400
1

Fritidsskibets konstruktion.

Der findes et hav af skibstyper til fritidsbrug, men vi vil koncentrere os om motorbåden, motorsejleren og sejlbåden, som benyttes til tursejlads i almindelighed.

Motorbåden kan være planende eller ikke-planende. At "plane" er at løfte forstævnen på fartøjet ud af vandet. Dvs. at båden kommer til at sejle på vandet i stedet for i vandet. Dette øger farten drastisk, og koster en masse brændstof.
I forhold til sejlbåde "ruller" motorbådene ofte livligt i bølgegang, da disse fartøjer ikke har sejlbådenes dybe køl til at modvirke krængning.

I motorsejleren har man søgt at kombinere motor- og sejlbådens egenskaber, men resultatet er ofte et kompromis, som sjældent klarer sig optimalt for hverken motor eller sejl. Til gengæld er de som regel meget rummelige, og benyttes af mange som sejlende sommerhuse.
Motorsejlerne har ofte en dækssalon med vinduer hele vejen rundt, samt en lang køl.

Sejlbåden er målrettet designet til at fremføres for sejl, og motoren er som regel kun til brug ved anløb at havne eller i tilfælde af vindstille.
Sejlbådene er som regel "kølbåde", men kan også være "flerskrogsbåde" (trimaraner med tre skrog eller katamaraner med to skrog).


Løs opgaven for at komme videre.

Hvorfor tror du at sejlbådene har en større køl end motorbådene?

1) Fordi den får fartøjet til krænge når der er vind i sejlene

2) Fordi den får fartøjet til at glide sidelæns gennem vandet

3) Fordi at den både modvirker krængning, og at fartøjet glider sidelæns gennem vandet ved vindens påvirkning.

Skriv til redaktionen
Hvis du har et forslag til forbedring af denne lektions udformning eller indhold, hvis du finder en tastefejl, eller har en kommentar, hører vi gerne fra dig på mail. Husk at oplyse lektionens nr. som står på siden.
Skriv til: redaktionen@duelighed.dk