I den smalle sejlrende, er han hæmmet af sin dybgang

"Skib, der er hæmmet af sin dybgang" betyder et maskindrevet skib, som på grund af sin dybgang i forhold til den forhåndenværende vanddybde og bredden af det pågældende farvand har stærkt begrænset mulighed for at afvige fra den sejlretning, det følger.

En ringe vanddybde under kølen kan nedsætte et skibs mulighed for at ændre kurs. Ikke alene vanddybden, men også bredden af sejlruten skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om et skib er hæmmet af sin dybgang eller ej

Ved afgørelsen af om et skib er hæmmet af sin dybgang, må der alene tages hensyn til de øjeblikkelige forhold, således at et skib, der et sted er hæmmet, ikke nødvendigvis vil være hæmmet et andet sted.

Flere steder, f.eks. i danske farvande og i Nordsøen, er der etableret særlige dybvandsruter for meget store skibe. Ruterne, der er afmærket i søkortene med betegnelsen DW , går ofte langt til søs, og andre skibe bør i sådanne områder være forberedt på at måtte tage særlige hensyn til skibe, der er hæmmet af deres dybgang.

Gå videre


Det må understreges, at afgørelsen af, hvorvidt et skib er hæmmet af sin dybgang, hviler på et skøn, der udøves af det pågældendes skibs fører. Dette skøn kan selvfølgelig underkendes af en domstol, men der må kraftigt advares imod, at man fra et andet skib skønner, at et skib, der fører signal herfor, ikke er hæmmet af sin dybgang, og derefter navigerer, som om signalerne er ført "forkert".
.

Internetbaseret fjernundervisning.

Læs om Duelighedskursus
Læs om VHF/SRC-kursus.