Bugsering
og bjærgning.
Den
korte version: Lad være med at iværksætte en privat bugsering
eller bjærgning, uden forudgående aftale med dit forsikringsselskab. Eneste
undtagelse er, hvis du løber ind i en pludselig opstået situation til
havs, hvor faren ved IKKE at gribe ind umiddelbart og indlysende syner
større end faren ved at gribe ind.
Det kan blive dyrt
at lege slæbebåd.
Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk
Bugsering og bjærgning
er ifølge Søfartsstyrelsens Kurt Skytte erhvervssejlads
pr. definition. De fleste af os kender Kurt som forfatteren til lærebogen
"Søret for fritidssejlere", så dette faktum er
næppe til diskussion. Formålet
med sejladsen er jo hverken sport eller fritid, men at transportere noget
gods (en båd) fra et sted til et andet.
Der er næppe fare for at blive idømt straf, fordi man gennemfører
en sikkerhedsmæssig forsvarlig bugsering som en ubetalt vennetjeneste,
men hvis det går galt, klapper fælden. Når
man udfører et stykke
ulovligt eller lovligt arbejde med sit fritidsfartøj, dækker
en almindelig lystfartøjsforsikring normalt ikke, og hvis du som
fører af et ikke-forsikret slæb begår en ansvarspådragende
fejl, hvorved der sker skader på personer, matriel eller havmiljø,
risikerer du at komme i gæld for resten af dit liv.
Det handler om
faglige kundskaber og forsikringsdækning.
Når ansvaret i forbindelse med bugsering og bjærgning skal
placeres, er
der en skarp grænse mellem "hændelige uheld", f.eks. at slæberen
får noget tovværk, som driver rundt i havet, i skruen, og "fejl der
kunne være undgået", f.eks. at føreren af et slæb fejlbedømmer vanddybde,
bundforhold, vind eller strøm, eller at slæbegrejet svigter f.eks.på
grund aff for lille brudstyrke, slitage på tovværket, forkerte knob og
stik, for lav eller for høj fart. Endelig kan man have handlet "groft
uforsvarligt", f.eks. hvis man er beruset og forårsager en
ulykke.
Specialist i søret, Lektor, Dr.jur., Kristina Siig, Juridisk Institut,
SDU skriver således til Duelighed.dk: "Det er overordnet vigtigt
at man holder sig fra bugsering og bjærgning (bortset fra menneskeliv,
selvfølgelig) hvis man ikke
1)
har forstand på det og
2)
har forsikringsdækning".
ad 1. Hvis man har forstand på bugsering/bjærgning, kan man også uden
tvivl afgøre, om ens fartøj, udstyr, besætning og evner som skibsfører
utvivlsomt kan håndtere den konkrete situation.
ad 2. Hvis man er forsikret til at udføre bugsering/bjærgning, vil dette
fremgå tydeligt af forsikringspolicen.
Bugsering.
Herved forstås, at du transporterer et andet fartøj ved at
slæbe eller skubbe det gennem vandet. Du er altså føreren
af hele slæbet. At slæbe en sejlerkammerats båd fra
en havn til en anden, kan blive en bekostelig affære hvis du begår
en ansvarspådragende fejl. Lav derfor en klar aftale med begge fartøjers
forsikringsselskaber, inden en privat bugsering.
Hvis du kaster dig ud i en privat bugsering, selv om din forsikring ikke
dækker, bør du i det mindste sørge for, at få
underskrevet en aftale om ansvarsfordelingen mellem parterne, før
du haler i slæbetrossen. Hvis du begår en fejl og slæbet
forliser, smadrer andre både i havnen, og forårsager en olieforurening
af miljøet, - hvem skal så betale?
Bjærgning.
Ved "bjærgning" forstås enhver handling, der foretages
for at assistere et fartøj, der er forulykket eller stedt i fare. Du har
pligt til at redde mennesker i nød, hvis det kan gøres uden
at risikere din egen besætning eller fartøj, men bjærgning
af havarerede fartøjer, i situationer hvor menneskeliv ikke er
i fare, eller hvor faren for menneskeliv ikke er under udvikling, er en
opgave for professionelle.
Aftaler om bjærgning indgås almindeligvis ved, at parterne
underskriver en bjærgningskontrakt.
De grundlæggende
faglige kundskaber
Hvis du er i tvivl om dine færdigheder som slæbebådsfører,
kan du læse om de helt basale elementer i SAR
DANMARK´s Operative Manual kapitel 16.
Almindelige
forsikringsforhold.
Forsikringsbranchens vejledning om søforsikring § 4.8 samt Dansk Sø-forsikringskonvention
§117 fastslår, at bådforsikringen ikke dækker skader, der skyldes,
at fartøjet uden at være forsikret som bjærgnings- eller bugserfartøj,
med den sikredes vilje foretager bjærgning eller bugsering, hvortil der
ikke er rimelig anledning.
Oversat til almindelig dansk betyder det, at hvis
du som fritidssejler overvejer at kaste dig ud i bugsering eller bjærgning
af et andet fartøj, skal du spørge dig selv, om handlingen er NøDVENDIG
eller UNøDVENDIG.
De fleste lystfartøjsforikringer dække skader, som du gøres ansvarlig
for i forbindelse med en NøDVENDIG bugsering eller bjærgning. Der skal
være tale om en pludselig opstået situation til havs, hvor faren ved ikke
at gribe ind, umiddelbart og indlysende syner større end faren ved at
iværksætte bugsering eller bjærgning af det nødstedte fartøj.
Hvis du derimod foretager en UNøDVENDIG transport, risikerer du, at den
almindelige lystfartøjsforsikring ikke dækker for skader, som du gør dig
anvarlig for. Et eksempel kunne være, at du vederlagsfrit agerer slæbebåd,
og transporterer en kammerats solgte båd fra hjemhavnen til køberens havn,
alene for at spare udgifterne til professionel assistance.
Hvis du er i
tvivl i den konkrete situation, bør du kontakte dit forsikringsselskab,
inden du agerer slæbebåd.
En historie fra
det virkelige liv.
Citat fra Marsejleren 4 2012: "Assurandør Leif Christensen fra Codan,
der i mange år har arbejdet med havne- og fartøjsforsikringer fortæller,
at der for nogle år siden skete det, at en lystsejler havde fået hul i
fribordet over vandlinjen. En lodsbåd der kom til undsætning fik en slæbetrosse
over på lystsejleren. Under bugseringen kom hullet i fribordet under vand,
båden tog vand ind og sank. Lystsejlerens forsikring udbetalte i første
omgang forsikringssummen til sejleren, men gjorde regres overfor lodseriet,
idet man henholdt sig til, at båden ikke ville være sunket, hvis lodsbåden
ikke havde trukket i den."
Tilkald professionel
hjælp.
Min egen forsikring hos Søassurancen Danmark skriver åbent og ærligt i
policen, at man ikke dækker ansvaret for ting, som jeg befordrer, som
af en eller anden grund er i min varetægt, eller som trækkes af mit fartøj.
Altså må jeg tegne en særlig forsikring, hvis jeg vil slæbe eller bjærge
gods på en ansvarlig måde.
I den akutte situation ude til søs (hvor der ikke er menneskeliv
i fare, eller en sådan situation kan opstå) vil jeg først
og fremmest hjælpe med at sikre, at der ikke udvikler sig en ulykke,
f.eks. ved at låne havaristen noget ekstra ankergrej eller en lænsepumpe.
Viser det sig nødvendigt at bugsere eller bjærge det andet
fartøj, for at sikre situationen, vil jeg ikke holde mig tilbage,
når blot faren ved IKKE at gribe ind umiddelbart og indlysende syner
større end faren ved at gribe ind.
Når situationen således er sikret, vil jeg hjælpe havaristen
med at udføre en nødreparation, låne min påhængsmotor, noget brændstof,
skaffe en reservedel, eller hvad der nu skal til, for at han kan blive
sejlende igen. Hvis dette ikke lader sig gøre, vil jeg overveje at bugsere
eller bjærge, men hvis jeg er det mindste i tvivl om hvorvidt min
besætning og jeg har det håndværksmæssige i orden,
mit fartøj og udrustning er velegnede til opgaven, og min forsikring
dækker hvis jeg begår en fejl, vil jeg ikke risikere min families
økonomi, men hjælpe havaristen med at tilkalde professionel assistance
til bugsering eller bjærgning, blive i nærheden til hjælpen kommer frem,
og om nødvendigt låne ham et par hundrede kroner til bugseringen, f.eks.
i form af et straks-medlemsskab hos DSRS. Den samme hjælp ville jeg være
glad for fra dig, hvis du en dag kommer forbi, og det er mig der har problemer.
|