SRC / VHF kursus

SRC / VHF Kursus - kun 295,- kr. inkl. online-kursus, myndighedsgodkendt online-eksamen, registrering af bestået prøve hos Søfartsstyrelsen og udstedelse af certifikat.
Læs om uddannelsen her.

Velkommen i Duelighedsklubben

Hos os handler det om sejlerglæde og søsikkerhed.

alt

Foreningen Duelighedsklubben er godkendt i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af fritidssejlerprøver.

Siden 2002 har vi hjulpet hinanden med at blive bedre til at færdes trygt på havet. Vi arbejder ikke for at få så mange som muligt til at sejle ud, men for at alle kommer sikkert hjem igen.

Den maritime VHF-radio er vigtig for sikkerheden til søs. Duelighedsklubben tilbyder sine medlemmer VHF bevis online i form af: VHF kursus online, VHF kursusmateriale, VHF prøve online samt udstedelse af SRC (ofte kaldet VHF-bevis) ved bestået VHF eksamen.

Bliv medlem her

Er du klar til at tage ansvaret?

I Danmark har vi en gammel tradition for, at enhver har frihed til at sejle alene ud på havet i en lille båd, også uden særlig uddannelse eller erfaring. Men, når man tager andre mennesker med i sin båd, er både jura og moral knivskarp: Bådføreren har ansvaret for de ombordværendes sikkerhed og sundhed, hvorfor vedkommende selvfølgelig skal beherske det sømandskab, der er nødvendigt for at gennemføre den planlagte sejlads på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Er der "huller" i dine tjekliste?

Søredningstjenesten har, på grundlag af mange års praktiske erfaringer fra eftersøgninger og redningsoperationer på havet, udarbejdet en top-10-liste over faktorer, som er livsvigtige for søsikkerheden i et fritidsfartøj. Prøv at sætte flueben ved de punkter du opfylder. Hvis der er "huller" i din tjekliste, er du endnu ikke klar til at tage skipper-ansvar.


Træf en vigtig beslutning før du sejler:

Redningsvest eller ligpose?

Søfartsstyrelsen rapporterer, at stort set alle dødsulykker blandt fritidsfiskere og -sejlere skyldes, at redningsvesten ikke er blevet anvendt.