GPS-søkortplottere i fritidsskibe
Et frivilligt tillægskursus til Duelighedsprøven

 

0601 Hvad skal man passe på …
hvor går det galt?

Sikkerheden er det vigtigste, og føreren af fritidsfartøjet skal være bevidst, om de risici der kan være ved brug af elektronisk navigationsudstyr.
Derfor vil vi her advare dig imod de mest almindelige system- og betjeningsfejl.

Nedenstående eksempler på mulige fejl i forbindelse med brug af GPS-søkortplottere er alene og udelukkende ment som en inspirationskilde til fritidsskippere, som ønsker at være "oppe på dupperne".

Eksemplerne er indsendt til mig af aktive sejlere i netværket Duelighedsklubben. Listen er altså ikke komplet, og vi modtager gerne dine erfaringer på mail redaktionen@duelighed.dk

1. Instrumenterne tager så meget af navigatørens opmærksomhed, at behørig udkig og positionsbestemmelse ved visuelle observationer forsømmes.

2. Navigatøren har ikke forståelse for instrumenternes begrænsning, og forsømmer at holde behørigt udkig. Ude til havs har jeg flere gange mødt en fiskekutter for fuld damp på vej fra fiskepladsen til hjemhavnen, med "timeglasset" i riggen, og ikke et eneste levende menneske i styrehuset eller på dækket. Alle mand, også den ansvarlige navigatør, har travlt med at rense fisk under dæk, hvor man i bedste fald ind imellem kaster et blik på en monitorskærm som viser radarsvar som overlay i et elektronisk søkort.

3. Navigatøren rydder ikke op i GPS-plotteren, således at gamle ruter og waypoints skaber forvirring og manglende overblik.

4. Navigatøren anvender "automatisk rute" uden at kontrollere om ruten er realistisk, f.eks. med hensyn til strøm- og vindforhold, høj- og lavvande. Bådens dybgang kan også være tastet forkert ind i kortplotteren. To af mine ungdomsvenner blev dræbt i Thailand, da de i en lejet sejlbåd ramte nogle højspændingsledninger med masten. Frihøjden var angivet korrekt i søkortplotteren, men der var ekstremt højvande.

5. Der anvendes en GPS i f.eks. en mobiltelefon eller tablet, som løbende henter kortdata via internettet f.eks. Google-maps, og man kommer uden for mobildækning.

6. Der anvendes "legetøjsgrej" som ikke tåler stød, rystelser og saltvand.

7. Navigatøren har ikke sat sig grundigt ind betjeningsvejledningen til plotteren inden sejladsen, og mister overblikket eller bliver stresset/forvirret hvis der opstår problemer. Hvis du vil være nogenlunde sikker på, at du kender din søkortplotter godt, så kan du f.eks. lade en anden person (når båden ikke sejler!) boltre sig i søkortplotterens menuer og indstillinger og ændre så meget han har lyst. Når du så efterfølgende hurtigt kan bringe søkortplotteren tilbage til dine ønskede indstillinger (uden at benytte brugermanualen), så ved du, at du kender dit udstyr til bunds. Gentag øvelsen før hver sæsonstart.

8. Systemet er monteret således, at der kan opstå fejl på ledningsnettet til strømforsyning eller en ekstern antenne.

9. Søkortplotteren er forbundet til andre enheder ombord f.eks. ekkolod eller VHF/DSC-radio for at dele data, og der opstår fejl i dette "samarbejde", hvilket får systemet til at bryde ned eller til at vise fejlinformationer.

10. Navigatøren har ikke tilstrækkelige navigatoriske færdigheder til at forstå hvad instrumentet viser, kontrollere instrumentets visninger, analysere fejl der kan opstå, eller til at gribe til fornuftig handling ved forskellige alarmer fra systemet.

11. Det elektroniske søkort i plotteren er ikke opdateret til aktuelle forhold.

12. Detaljegraden i det anvendte elektroniske søkort er ikke tilstrækkelig til at navigere sikkert i det pågældende farvand. Jeg har mødt en fører af en stor splinterny luksusmotorbåd i farvandet ud for Grenå, som var "blevet væk", fordi han navigerede efter det kort som plotteren var leveret med, et simpelt kort som alene viste hvad der var land og hvad der var vand. Nu bad han mig om hjælp til at afmærke sin position i et vejkort fra en tankstation. Uha da da … hvad siger man lige til sådan en skipper?

13. Navigatøren mister overblikket, fordi der er zoomet ind eller/og fordi skærmen er for lille. Skærmen på en søkortplotter er ofte så lille, at det er svært at udnytte de oplysninger, som alle lagene på et ENC kort har. En større skærm har som regel også større opløsning (større totalt antal pixels). Så en stor skærm giver bedre overblik og kan vise et større område med samme detaljeringsgrad som en mindre skærm. Pladsforhold og økonomi sætter naturligvis grænser.

14. Navigatøren har ikke tilstrækkelige færdigheder til at navigere sikkert når systemet bryder ned, og det gør disse systemer ind imellem. Selv har jeg flere gange oplevet, at GPS-søkortplotteren pludselig viser mit fartøjs position og track flere hundrede meter fra virkeligheden, og det er skræmmende.

15. Der er ikke tilstrækkelige navigationsmidler ombord til at navigere sikkert når GPS-plotteren "går i sort".

16. Navigatøren har ikke forberedt sejlruten inden afgang, herunder besluttet hvor han IKKE vil sejle, men navigerer "hen ad vejen" efter skærmen på sin GPS-søkortplotter, og overser vigtige sejladsadvarsler.

17. Navigatøren fører ikke skibets logbog korrekt eller konsekvent, og står pludselig uden vigtige informationer hvis GPS-søkortplotteren fejler eller går i sort, og der skal navigeres ved hjælp af søkort, bestik og visuelle observationer.

18. GPS'en mister signalet fra satellitterne, f.eks. på grund af regn eller våde sejl.

19. Navigatøren sorterer ikke i oplysningerne på sin skærm, og ender med at få et skærmbillede, der er meget svært at holde styr på. Sådan et billede kan være skyld i, at man laver fejl. Når du sejler bør din opmærksomhed og sunde fornuft være rettet mod omgivelserne. Ind imellem checker man så ved et hurtigt blik på søkortplotterskærmen, at man stadig er på rette (og sikker) kurs. Derfor er det vigtigt, at skærmbilledet er nemt overskueligt og kun viser de nødvendige informationer.

20. F.eks. Nordlys eller elektronstorme i Ionosfæren kan give betydelige fejl i GPS-positionerne. Dette sker sjældent i Danmark, men det kan forekomme, og når det sker, må man ikke stole på GPS-positionerne.

21. Kraftig rulning og duvning kan påvirke de oplysninger, som GPS modtageren angiver, især hvis GPS-antennen sidder i toppen af en høj mast. Det er fordi GPS'en beregner skibets position og kurs ud fra antennens placering og bevægelse. Forestil dig, at du har søen tværs, og GPS'en beregner positionen da masten er længst ude til bagbord, og beregner de næste positioner hvert sekund mens antennen i mastetoppen svinges ud til styrbord. Samtidig bevæger dit fartøj sig fremad. GPS'en kalkulerer nu din kurs ud fra disse positioner, og så er den kurs og position GPS'en oplyser, ikke lig med skibets virkelige kurs og position.

22. Navigatøren mister overblikket fordi han roder rundt i kortets visning på skærmen: Nord op, kort op eller kurs op.

23. Navigatøren får ved indtastning af waypoints byttet om på N og S ved angivelse af bredde (LAT) eller W og E ved angivelse af længde (LON).

24. Navigatøren benytter AIS som overlay i søkortplotteren, og tror fejlagtigt at AIS er en slags antikollisionsinstrument, som kan benyttes på lige fod med en radar i usigtbart vejr.

25. Navigatøren har ved valg af hvilke informationer han ønsker vist i sit elektroniske søkort, fravalgt vigtige sejladsadvarsler, og havner i problemer.

26. Anvendelsen af vektorkort - som anvendes på mange, mange søkortplottere, har den svaghed, at nogle vigtige detaljer "forsvinder", når man zoomer ud ... Selv en meget erfaren navigatør på en af de - i Danmark i hvert fald - mest kendte kapsejladsbåde i en meget kendt og fulgt kapsejlads - Volvo Ocean Race - begik en fatal fejl, der førte til at Vestas sejlede på på et rev i det Indiske Ocean med totalforlis af Vestas til følge ...
Læren er, at man skal tjekke sin planlagte rute ved at zoome helt ind og kontrollere, at der ikke er forhindringer for sejladsen ad den planlagte rute.


Løs opgaven for at komme videre:

Hvad opnår navigatøren hvis han prioriterer behørig udkig og positionsbestemmelse ved visuelle observationer, frem for at bruge hele sin opmærksomhed på navigationsinstrumenterne?
A Større risiko for ulykker
B Det ved jeg ikke
C Mindre risiko for ulykker

 

01 Indledning og startside

02 Generelt om navigationshjælpemidler

03 Teknologien bag GPS-positionering

04 Hvordan virker GPS-søkortplotteren i praksis?

05 Tilslutning til netværk

06 Hvad skal man passe på … hvor går det galt?

07 Prøv selv!

08 Overvejelser ved anvendelse af søkortplottere

Skriv til redaktionen.
Hvis du finder en fejl, oplever at der er noget der er svært at forstå, eller har et forslag til forbedringer af dette kursus, vil vi blive glad for en mail fra dig på: redaktionen@duelighed.dk