Et frivilligt tillægskursus til Duelighedsprøven
0310 Teknologien bag GPS-positionering.
Positionsudlæsninger fra en GPS er normalt baseret på det datum (landopmålingsreference), der hedder WGS 84. WGS 84 bygger på, at jorden ikke er helt rund, men lidt fladtrykt på polerne. Forskellen er omkring 70 km på diameteren målt ved ækvator og diameteren mellem polerne. Globalt set findes der tæt ved 200 forskellige datummer. De fleste GPS fabrikater indeholder en database med omregningsfaktorer til de forskellige datummer, så positionsudlæsningerne direkte kan tegnes ind i et søkort tegnet ud fra et bestemt datum.
En nem metode til at se positionsnøjagtigheden på, er f.eks. at benytte et havneindløb som reference. Det er meget nemt at sammenligne den virkelige verden (den du f.eks. ser lige når du passerer havneindløbet) med søkortplotterens indzoomede visning. Det giver et meget præcist billede af søkortplotterens (og søkortets) positionsnøjagtighed. Bør tjekkes med jævne mellemrum. Det vil også helt sikkert afsløre om en pilfinger f.eks. har ændret kortdatum væk fra WGS 84.
Jørgen Høgh fra Dansk Søreningsselskab fortæller mig, at DSRS flere gange har hentet grundstødere, som fejlnavigerede p.g.a. forkert indstillet kortdatum.
Det er navigatørens ansvar at GPSkortplotteren er indstillet til korrekt datum.
Løs opgaven for at komme videre:
| Hvad sker der, hvis du indstiller GPS'en til et forkert kortdatum? | |
| A | Radiosignalet fra satellitterne forsinkes |
| B | DOP-tallet stiger |
| C | Du får vist positioner forkert i søkortplotteren, og kan gå på grund. |
02 Generelt om navigationshjælpemidler
03 Teknologien bag GPS-positionering
04 Hvordan virker GPS-søkortplotteren i praksis?
Hvis du finder en fejl, oplever at der er noget der er svært at forstå, eller har et forslag til forbedringer af dette kursus, vil vi blive glad for en mail fra dig på: redaktionen@duelighed.dk